Samarbejde med STU
Hils på os
Optagelse på STU
Velkommen til Kerteminde
Kerteminde Kommune tilbyder en lokalt forankret 3 årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, også kaldet STU, til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov.
Formålet med uddannelsen er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.
Uddannelsen indeholder elementer af både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik på lokale virksomheder og institutioner.
Under uddannelsen får de unge studiekort, som giver rabat de steder i udvalgte butikker, caféer og andre steder der skilter med rabat på studiekort.
Når den unge er færdig med sin stu, får den unge stu-huen som bevis på, at den unge har gennemført den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Fællesskab
Potentiale
Relation
Identitet
Fortællinger
Eleverne siger
“Jeg er glad for at gå på stu. Vi får hjælp til de ting vi har brug for hjælp til. Der er et godt fællesskab.” Laura
“Jeg kan godt lide at gå på stu. Det er ikke som en normal skole – vi får et bedre fællesskab.” Kristian
“Undervisningen er ikke kun at sidde stille. Underviserne prøver at relatere det til virkeligheden og vi laver forskellige ting – fx energizers. Det er meget inspirerende med ture, virksomhedsbesøg osv.” Joakim
“Vi har et godt fællesskab. Her er plads til alle.” Mie
“Fællesskabet – Man kan få nye venner.” Anton
“Der er plads til alle. Ingen dømmer mig. Man kigger på det hele menneske og ikke de problemer man har med i bagagen.” Joakim
“Jeg ved det ikke, men jeg har gode venner og vi fjoller.” Elias
“Det er godt at gå på stu fordi vi fjoller og har det sjovt. Underviserne er skøre.” Naz
“Det er godt at gå på stu fordi det er sjovt at lave mad og være på træværkstedet. Jeg synes vi har et godt fællesskab og lærerne er cool nok. Jeg er pisse lækker ;-)” Oliver
“Jeg kan godt lide at vi tager på ture. Fx har vi været på skinnecykler, og på studietur. Vi har også været i teateret & set Shrek. Det synes jeg er sjovt.” Andreas
“Det er fedt at gå på stu, fordi man kan prøve forskellige praktikker og maskinerne på værkstedet er sjove at stå og arbejde ved.” Anton V