Ved indstilling til stu udarbejdes der overordnede mål for elevens stu. Disse mål er en grundsten i den unges forløbsplan og der arbejdes dynamisk med disse gennem alle tre år i samarbejde med den unge.
Der følges op på målene gennem løbende evaluering samt opfølgning på forløbsplanen med UU vejlederen en gang årligt. Relevante samarbejdspartnere inviteres med ligesom forældre/pårørende, hvis eleven samtykker til dette.
Senest 12 måneder før uddannelsens afslutning skal der påbegyndes et ressourcepapir, der beskriver den unges ressourcer i forhold til planlægning og koordinering af overgangen fra stu.
Den unge får ved afslutningen af uddannelsen udstedt et uddannelsesbevis, der blandt andet skal indeholde en beskrivelse af uddannelsens indhold og de mål og kompetencer, den unge har opnået