- At afdække den unges ressourcer og barrierer i forhold til en konkret beskæftigelse.
- At afdække maksimal arbejdsydeevne og effektiv arbejdstid.
- At afdække den unges skånehensyn i forhold til fremtidig beskæftigelse.
- At afklare den unges uddannelsesmæssige muligheder, retning og niveau.
- At introducere den unge til arbejdsmarkedets krav til faglige- og sociale kompetencer.
Praktik forløb
Stu tilbyder som udgangspunkt to former for praktikforløb.
Fælles for begge forløb er, at der før praktikopstart er udarbejdet en praktikaftale, der beskriver den unges skånehensyn og aftaler for mødedage og mødetider.
Som udgangspunkt starter praktikken med et for den unge realistisk timetal, hvorefter arbejdstiden gradvist øges.
Der følges løbende op på praktikken for at sikre at både elev og virksomhed trives i samarbejdet.
Praktikkoordinator tilstræber altid at have et tæt samarbejde med forældre/bosted/bostøtter, da dette kan gøre en betydelig forskel i forhold til at få en praktik til at lykkes bedst muligt.